.
Jeg vil indledningsvist fastslå, som alle andre hernede der på det sidste har skrevet om sagen "Natascha Kampusch":
-Der er ingen tvivl om, at denne pige, der blev kidnappet på åben gade, da hun var ti år gammel og derefter sad fanget i otte år hos et kendt medlem af den wienske sado-maso-scene, hvorefter det lykkedes hende at flygte til en nabo og derfra alarmere politiet, har været udsat for forfærdelige ting. Det eneste problem for retssamfundet er, at alle udenforstående systematisk er blevet fyldt med løgn.
Jeg går ud fra, at en del danskere fortsat husker sagen om den forsvundne pige, som pludseligt dukkede op på forsiden af alle verdens medier, fordi hendes historie var helt igennem usandsynlig, men alligevel lod sig dokumentere.
Man ville blandt andet have tildelt Natascha "Women's Award", men lægerne mente, hun ville være for svag til at tage til USA - i det hele taget blev hun ret hurtigt trukket ud af mediernes søgelys igen.
Og hvorfor så det?
I første omgang kom der en lang række beskyldninger fra en af BundesKriminalAmts højt respekterede chefer, Haidinger.
Til at begynde med troede vi vist allesammen, at Haidinger havde en skrue løs. Uindfriede jobambitioner - hvad ved jeg. Men langs ad vejen fremlagde han en omfattende dokumentation, som sandsynliggjorde, at efterforskningen i sagen om Natascha Kampusch var blevet saboteret af "en eller anden i Indenrigsministeriet".
På samme måde dokumenterede han, at efterforskningen omkring bankskandalen i ledelsen for den guldrandede "BAWAG", svarende til Arbejdernes Landsbank i Danmark, også var blevet ført med en politisk betinget enøjethed.
Vi ved godt allesammen, at der konstant kører et omfattende intrigespil mellem de konservative og socialdemokraterne her i landet: først var Wiens politichef, Schnabl, en erklæret socialdemokrat, blevet forflyttet til paspolitiet i Wiens Lufthavn - længere kan man ikke tværes ned i det system. Så var lederen for det wienske kriminalpoliti, socialdemokraten Geiger, blevet suspenderet, fordi han angiveligt havde lækket centrale informationer til det kriminelle miljø.
Derefter rejste man korruptionsanklager mod den nye, konservative politichef i Wien, Horngacher, og dennes bedste ven, den ligeledes konservative oberst Frühwirth... o.s.v.
Der blev nedsat en undersøgelseskommision under ledelse af den pensionerede, højt respekterede, tidligere præsident for Den østrigske Forfatningsdomstol Ludwig Adamovich.
For ret kort tid siden afsluttede denne kommission sit arbejde, og resultatet er rystende i enhver henseende. Blandt andet fastslog man:
-at det underjordiske fængsel, som Natascha Kampusch angiveligt havde boet igennem otte år, først var blevet bygget få måneder før hendes flugt.
-at hun oprindeligt havde været tænkt som "brugsobjekt" for et større antal mennesker, men at disse havde fået kolde fødder og havde holdt sig så langt væk fra Nataschas kidnapper, Wolfgang Priklopil, som muligt.
-at kidnapperen og Nataschas mor kendte hinanden på forhånd, samt at disse, muligvis i fællesskab, havde lavet en masse optagelser af børnepornografi med Natascha som "aktrice". Allerede før hun blev bortført.
-at politiet, af uforståelige grunde, under henvisning til Nataschas privatsfære, havde givet hende en masse, for efterforskningen vigtige papirer, som politiet havde fundet i forbindelse med sin ransagning af bortførerens hjem.
-at bortføreren selv havde fået tid nok til ligeledes at bortskaffe en meget vigtig del af bevismaterialet.
-at der givetvis havde været flere om selve bortførelsen af hende, hvilket ellers er blevet afvist af politiet.
-at behandlingspersonalet, inkluderende læger og psykologer, på forhånd havde aftalt at give hver sin version af det, Natascha fortalte i forbindelse sin indlæggelse, således at både politi og offentlighed ville blive støt mere forvirrede.
-at påstandene om den store frivillige erstaning, bortførerens mor angiveligt havde ydet, var grebet ud af den blå luft. Natascha kører i dag i bortførerens tidligere privatbil, men har selv måttet betale hver en cent, den var værd.
-at Nataschas bedste ven i dag er den tidligere bedste ven af bortføreren Wolfgang Priklopil.
-at politiet, efter anvisning fra Indenrigsministeriet, undlod at efterforske spor, som med meget stor sandsynlighed ville have ført til en opklaring af sagen allerede få måneder efter Nataschas kidnapning.
-og slutteligt, som et plaster på kriminalpolitiets blødende sår, konkluderer man, at hele miljøet omkring Natascha og hende familie var i den grad forgiftet og forløjet, at ingen kunne finde frem til en blot nogenlunde troværdig og sammenhængende vidneudtalelse fra nogen af de involverede parter.
Det hele ser med andre ord ikke spor rart ud, men den "formildende" omstændighed, som indtil videre har forhindret masseafskedigelser blandt de ansvarlige, er formodentlig, at Indenrigsministeriets blokering af opklaringsarbejdet skete, fordi man ikke ønskede at få bragt materialet ind i den valgkamp, som rasede mellem de to potentielt regeringsledende partier, socialdemokraterne og de konservative. Den valgkamp som senere endte med en koalition mellem sidstnævnte og "Haiderfolkene".
Og igen var det de almindelige mennesker, der betalte prisen for førnævntes kærlighed til "folket" henholdsvis "det folkelige".
Nej, jeg savner ikke Tåstrup. Jeg har nemlig i nogle få tilfælde hernede haft mulighed for - på widescreen så at sige - at studere dele af en myndighedsmoral, der kunne være skåret ud af dagligdagen i min gamle hjemkommune.
ps. Og Natascha, der ellers var blevet ansat som programværtinde i et talkshow, blev meget hurtigt og meget diskret gelejdet ud gennem bagdøren og er nu et socialt tilfælde - lige som sine havarerede forældre.
...
