Mittwoch, 4. November 2009

Randbemærkninger...

.
I går oplyste politiet, at sagen imod mig omkring skaden på en anden bil på en parkeringsplads i Wien var blevet indstillet.

Man havde ellers i første omgang udstedt en "Strafverfügung" på 200 Euro imod mig, fordi man mente, jeg havde givet utilstrækkelige oplysninger til brug for politiets efterforskning. Det var derfor en helt ubeskriveligt dejlig oplevelse, da man, efter jeg havde haft mulighed for at indgive en protest, meddelte mig, at bødekravet på baggrund af de af mig indleverede dokumenter, var trukket tilbage.

Det er, som man kan overbevise sig om ved at læse de forskelige afgørelser, jeg har modtaget fra Danmark, noget helt nyt for mig at møde en myndighed, der rent faktisk giver mig en chance og ikke bare børster mig af og ignorerer al foreliggende dokumentation.

Det var så også mit indtryk, at den myndighedsterror, vi har oplevet i vores eget land, ikke var noget, der skete som hovedregel i Østrig.

Det er sommetider ret rart at være dansker, i hvert fald når man ikke skal trækkes med slagordsforkyndende kommunalpolitikere - det er, kort sagt, rart at være dansker i udlandet.

PS. vedrørende den åbenbart ret ophidsede diskussion om, hvorvidt man må have afklædte damer hængende på skolen: Da grækerne, under ledelse af makedonerkongen Alexander den Store, bredte deres magtområde ud til Orienten, har man altid hævdet, at denne "kulturfusion", kendt som "Hellenismen", medførte, at de græske statuer igen fik tøj på.

Europæernes kultur er jo i de senere årtier i høj grad blevet påvirket netop fra Mellemøsten og Levanten. Måske er det bare den slags, der sker - og selv om Hellenismen af mange blev anset for at været en dekadent udgave af den antikke Græske kultur, kan man vist ikke påstå, at dens internationalisme og kulturelle rigdom - derunder biblioteket i Alexandria - var af det onde.

Bortset fra, at de græske statuer ikke længere kunne nydes i bar røv - hvilket vel i den sammenhæng, er en minimal pris.





Jorn%20MeinertzQuantcast

...