Nu er det så igen blevet tid til at fremsende en betalingsanmodning til den bank i Danmark, som i 1993 fik til opgave at håndtere diverse tilskud til vores børn.
Som du kan læse i et tidligere afsnit, har Høje Tåstrups borgmester fralagt sig ethvert ansvar for de forældede og forkerte adresser, som måtte cirkulere i det danske offentlige/halvoffentlige myndighedsapparat og har igen givet mig besked på selv at henvende mig direkte til de ansvarlige, når der er noget galt:
http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/12/da-jeg-skrev-min-formodentlig-sidste.html
Og det er for såvidt iorden, bare har der altid været store problemer med udbetalingen af de forskellige ydelser netop til vores børn.
Det begyndte ellers godt med en check og en personlig hilsen fra Høje Tåstrup Kommune til mig i sommeren 1999.
Så tillod jeg mig at klage over, at man tilsyneladende havde glemt et større beløb i farten, og da man ikke overhovedet ville diskutere det emne, gik jeg til Ombudsmanden, hvilket udløste en hul latter fra Høje Tåstrup Kommunes ansvarlige - en latter der desværre var helt berettiget, for Ombudsmanden gjorde som sædvanligt absolut ingenting.
Iøvrigt synes jeg, det er skrækindjagende, at respekten for Ombudsmandsinstitutionen på denne måde undermineres, fordi de lokale embedsmænd på forhånd er sikre på, at man ikke vil kunne røre dem - uanset hvad de måtte finde på...
Ja...
I 2001, da jeg havde henvendt mig adskillige gange til kommunens jurister, modtog jeg en besked om, at jeg selv måtte henvende mig til banken og få ordnet problemet med de manglende udbetalinger. Jeg skal bede om, at man bemærker, at man henviste mig til at gå til banken...
...det var nemlig også svindel, for på det tidspunkt var kommunen - uden at fortælle os om det - forlængst begyndt at indbetale pengene til en konto, der for det første tilhørte Marianne, for det andet forlængst var blevet lukket.
Pengene udbetales den dag i dag via denne gamle konto.
Så når jeg henvendte mig til banken, kunne man her med god samvittighed sige, at man ikke kendte til, at der blev indbetalt penge til mig fra nogen overhovedet - at jeg jo iøvrigt slet ikke havde en konto i banken længere.
I 2002 dumper helt pludseligt en check til Marianne ind ad brevsprækken sammen med en anmodning om, at kommunen fortsat vil kunne udbetale til den gamle konto fra 1993.
Det var så i orden.
Der går så yderligere tid frem til udgangen af 2004, før vi får svar på vores direkte henvendelser. Svaret består af en kontoudskrift, som noterer et ret betydeligt tilgodehavende i banken.
...Og så begyndte cirkuset for alvor...
Først måtte vi fremsende indtil flere betalingsanmodninger, frem til 2006, hvor en del af pengene rent faktisk bliver overført.
I forbindelse med denne viderekontering modtager vi den første af de sære, dobbeltadresserede kvitteringer fra banken, i henhold til hvilken "Marianne i Freischling" har givet banken til opgave at udbetale en sum penge til "Marianne i Wien".
Du kan se en kopi af den type kvitteringer her lige nedenunder:
Vi syntes jo godt nok, at den bekræftelse af udbetalingen var mere end sær, så vi fremsendte senere en ganske almindelig anmodning om overførsel af beløbene til Mariannes konto i Wien, men det lykkedes aldrig at få banken til at gøre, som vi bad om.
Først da vi begynder at fremsende kopier af de "sære", dobbeltadresserede kontoudtog, og beder om en overførsel som den, der fremgår af det medsendte bilag, kommer pengene rent faktisk.
Nu har vi så igen, på baggrund af borgmesterens vejledning pr. 19. december 2008, fremsendt en ganske almindelig betalingsanmodning med kun vores korrekte, enkelte, gyldige adresse...
...og indtil videre med samme resultat: der er ikke overført så meget som en bukket femøre.
Det kan da godt være, at borgmesterens råd er korrekte og gode, men de holder altså ikke en halv meter i virkeligheden.
(...)
