Samstag, 7. November 2009

Et fremragende initiativ...

(...)
Overskrift på kommunens website:

6. februar 2009

"Ny handicappolitik skal nedbryde barrierer
Høje-Taastrup Kommune har fået en ny handicappolitik. En politik, der skal sikre handicappede fuld inklusion i samfundet og nedbryde barrierer. En politik, der retter sig mod alle."


Vi må så bare håbe, at det ikke medfører en økonomisk "implosion" i kommunekassen, så man igen, for at kunne sende såvel regninger som besvær videre til andre dele af det danske forvaltningsapparat, begynder at lyve folk handicap på, de aldrig har haft.

(...)

Hvordan de mange "børnemilliarder" forsvandt i ingenting

(...)

Der er for øjeblikket en meget stor interesse for denne weblog - og alt det andet udenom. Jeg har, indrømmet, lidt svært ved at forstå, hvorfor der var næsten 5.000 besøg fra onsdag til torsdag i sidste uge, og mere end 2.500 fra lørdag til denne søndag.

Måske skyldes det, at man anser sagen for afsluttet og nu mener at kunne opsummere erfaringerne fra dette meget lange forløb og, ikke mindst, myndighedernes behandling af de indgivne klager.

En gennemgående "embedsmandsløsning", hvis man læser de forskellige afgørelser, har været, at sikre at dokumentationen for de egentlige klagepunkter ikke bliver refereret i slutteksterne, ligesom man heller ikke vil finde henvisninger af nogen art til de myndighedsdokumenter, der dannede baggrund for vores klager.

Et af de bedste eksempler er juristernes sidste svar til Datatilsynet vedrørende den "anmodning om lokalisering", der blev udsendt af Høje Tåstrup Kommune via Glostrup Politi den 23. december 1998.
Her begiver kommunens jurister sig ud i en lang søforklaring omkring "indrejseforbud", som kun kan udstedes af domstolene og aldrig mod danske statsborgere...o.s.v.

Jeg havde gjort opmærksom på, at man, ved at true direkte med at mine døtre ville blive slæbt bort af politiet, hvis de kom indenfor landets grænser, før de fyldte 18, havde man i realiteten gjort det umuligt for os at rejse tilbage og føre klagesagerne på normal vis fra en bopæl i Danmark.
Som det iøvrigt også fremgår af Sags- og advisregisteret, kendte kommunen vores præcise adresse i Østrig fra og med en 18. december 1998, hvorfor det var ganske ubegrundet at lade som om, man ikke vidste, hvor vi var.

På samme måde med skattevæsenet, hvor jeg afviste at indsende min selvangivelse for 2006, fordi Den sociale Sikringsstyrelse igen, igen havde fremsendt min årsopgørelse til en forældet adresse, og jeg, rent undtagelsesvist, ikke havde fået den eftersendt af det østrigske postvæsen.

I skattevæsenets gengivelse citeres min klage over for Landsskatteretten som "De mener formodentlig, at De ikke skal indgive en selvangivelse, fordi De bor i Østrig, men det skal De."

Landsskatteretten fulgte, ikke overraskende, Skattecenterets holdning - og Den sociale Sikringsstyrelse fremsender fortsat, den dag i dag, alle dokumenter vedrørende udbetalinger og lignende, til samme, forældede adresse.

Heldigvis har Styrelsen altid præsteret at fremsende min Leveattest til mine gældende adresser.

Helt latterlig bliver så kriminalpolitiets vurdering af min klage over de falske udrejsedata vedrørende familien, som de fremgår af Sags- og advisregisteret.

Her oplyser politiet, at den af mig omtalte blanket E221, der bruges som baggrund for kommunens påstand om, at jeg henvendte mig personligt på rådhuset så sent som den 24. november 1998, slet ikke eksisterer, men alene en E121, som udelukkende var til kommunens egen brug.

At jeg henviste til kommunens explicitte omtale af E221 i registeret, har heller ikke siden gjort det ringeste indtryk på nogen, lige så lidt som de fremsendte kopier af E121, som jeg, med næsten ti års forsinkelse, modtog i august 2008 fra Den sociale Sikringsstyrelse.

E121 angår nemlig slet ikke den kommunale forvaltning.

Det korte af det lange er, at man kan lave lige så mange "barnets reformer", man måtte have lyst til - for så længe kommunalembedsmændene føler sig helt frie til at lyve så groft, de måtte have lyst til, vil man aldrig få anden dokumentation frem, end den der viser, at alt er såre godt og lovligt overalt i Danmark.

Og hvor de mange milliarder blev af? Det måtte man i givet fald undersøge krone for krone i de reelle udbetalinger fra de lokale forvaltninger - og ikke bare slå efter i deres regnskaber, for de er præcis lige så forsvindlede som de mange smukke ord fra diverse politikere - der, ligesom regnskaberne, absolut kun er til officiel brug - og det helst kun på Grundlovsdag.

ps. sagen er absolut ikke slut - den har, i erkendelse af at vi aldrig nogensinde vil kunne regne med sandfærdige svar fra Høje Tåstrup Kommune, bare ændret form.


Jorn%20MeinertzQuantcast