Den dobbelte anmeldelse "imod" min bil skyldtes en kombination af et venligt politi og to børn, der har rodet sig ind i nogle gevaldige problemer.
se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2009/06/et-stykke-danmark-i-det-fremmede.html
I kort begreb havde de to børn, som opholdt sig i den bil, det, ifølge anmeldelserne i weblogafsnittet "Et stykke Danmark i det fremmede", var "gået ud over", givet politiet følgende signalement af den person, der havde ført min bil: 50 til 55 år gammel, stor og muskuløs af bygning, med skæg, iført sort, skinnende vindjakke, sorte bukser og sorte støvler.
Denne person havde skubbet sin bildør så voldsomt ind i den "Voyager"-minibus, børnene sad i, at hele bilen havde rystet.
Han var derefter gået ind for at handle hos Hofer.
Først da han kommer tilbage, opdager han de to børn, som han begynder at true og kigge skulende på - især efter han havde set, at de havde noteret nummeret på hans bil i et skolehæfte, som de derefter havde lagt på bilens førersæde.
Børnene havde nået at låse alle døre, og "overfaldsmanden" måtte derfor nøjes med at sparke flere gange på bilen og endnu engang at smadre sin dør ind i siden på den.
Hvorefter han kørte væk fra parkeringspladsen, i stor hast og med skrigende dæk.
Børnene havde, med stor præcision, skildret såvel udseende som adfærd hos en typisk "højreradikal", der findes i stort antal i det område, Donaustadt, hvor det hele skete.
Der lå derfor mulige anklager mod føreren af min bil for trusler, hærværk og "flugt fra gerningssted". En ret codyl straf ville komme på tale, når man fik fat i ham.
Da politiet så modtog oplysningerne om den af mine venner, som havde haft min bil til disposition og sammenlignede det, de vidste om min ven med det, børnene havde fortalt, begyndte de at overveje en sigtelse mod børnene for falsk anmeldelse.
Hvilket er meget alvorligt her i Østrig.
Beskrivelsen af gerningsmandens påklædning var egentlig rigtig, bare havde børnene glemt at sige, at jakken og kasketten var mærket med et tydeligt "Heilsarmee".
For min ven har snart 30-års jubilæum som officer i Frelsens Hær,og han er mangeårigt, højt skattet medlem af "Kriminalpolitiforbundets Venskabsforening".
Han har aldrig været voldelig eller bare højtåbende i de mere end 20 år, han har boet i Wien med sin familie og her, iøvrigt, har ledet et rehabiliteringshjem for Frelsens Hær, hvorfor han løbende har arbejdet tæt sammen med det wienske politi.
Børnene havde åbenbart ændret forklaringen i håbet om, at politiet ville finde frem til en "anden", som eventuelt havde kørt bilen ud fra parkeringspladsen,og havde derfor tilføjet den afsluttende, voldsomme episode, klokken 16.30 (brev nummer 2 fra 19. juni 2009), ved bortkørslen fra "gerningsstedet", fordi politiet allerede var holdt op med at tro på dem, da det første tilfælde, klokken 16.05, var udredt.
I sammenhæng med børnenes forklaring nummer 2 blev undersøgelsen overtaget af en kontorchef hos politiet, hvilket normalt betyder, at man ser på sagen med meget stor alvor.
Det første brev fra 9. juni var underskrevet af en almindelig kontorassistent, som normalt er dem, der håndterer de "indlysende" sager, hvor udfaldet faktisk er givet på forhånd.
Jeg kunne ikke lade være med at grine, da jeg hørte om de problemer, min ven havde haft med politiet. For det første skete der ikke noget med ham, og for det andet var det jo den reneste gang "socialrådgiver Aase Metzsch i Donaustadt", så jeg kendte den fornemmelse, han stod med, da løgnene begyndte at regne ned over ham fra en ellers klar himmel...
...behøver jeg sige, at familiens Voyager-minibus ikke udviste det ringeste spor efter min vens påståede, voldsomme fremfærd?
(...)
