...hvilke forbrydere der skal afsone deres straffe ubetinget (i fængsel), og hvilke der skal nøjes med en betinget dom, som betyder, at de kan forblive på fri fod, i hvert fald frem til afslutningen af dette sociale forsøg ultimo 2010.
Man har besluttet sig for denne lodtrækningsperiode, fordi man af erfaring ved, at fængselsophold for det meste ikke gavner den kriminelle, hvorimod man aldrig virkeligt har undersøgt, om der kan findes alternative (og bedre) løsninger.
Ligeledes har man måttet erkende, at de stærkt stigende udgifter til efterbehandling af tidligere fængselsindsatte har nået så astronomiske højder, at det ikke længere er realistisk at forestille sig, at samfundet kan (eller vil) betale dem.
Nå nej, som du kan læse via linket nedenunder, drejer lodtrækningen sig faktisk om hjælpen til udsatte familier, som efterhånden koster kommunerne så dyrt, at de ikke længere kan (vil) betale for det.
Det kan undre mig, at man kalder dette forløb for et "forsøg", for det er vel gammelkendt viden, at børn, der er blevet "reddet" ud af deres eget hjem ved myndighedernes mellemkomst, for det meste aldrig får et særligt godt liv som voksne, uden at man har fundet en tilfredsstillende forklaring på det.
Men så kan man jo "forsøge" sig frem med noget, der er både billigere og nemmere end de mange, mange tvangsfjernelser.
Når så den godt etårige prøveperiode er forbi, vil man konstatere, at den billigere løsning - børnene forbliver i eget hjem - også er bedre...
...og frem for alt vil eksperterne til den tid ikke blive tvunget til at svare på, hvorfor man opretholdt systemet med de mange anbringelser uden for hjemmet i så mange, mange år, uden at dette system førte ret meget fornuftigt med sig.
Dette forsøg med lodtrækning er, slet og ret, et udslag af dansk forvaltningspanik, når den er allerværst...
se evt. dette link: http://politiken.dk/indland/article724569.ece
...rent bortset fra, at man jo næppe vil inddrage de familier i forsøget, hvor der består en akut risiko for, at børnene lider omfattende fysisk eller sjælelig overlast.
Så kyniske er dog formentligt kun de færreste kommunale medarbejdere på socialområdet.
Men denne forudsatte frafiltrering af de groveste problemfamilier, vil selvsagt også give et stærkt forskønnet billede af de resultater, man kan opnå ved den billige model, at lade børnene forblive i deres "hjemmemiljø".
At påstå at det, man gør nu, er et reelt, videnskabeligt forsøg, hvor udfaldet ikke er garanteret på forhånd - det er vist noget, man kun kan finde på hjemme hos den "frelste" del af de danske socialforskere.
...
