...
(Uddrag oversat fra den tyske udgave "Die Simpsons und die Philosophen" - antologi ved Irwin, Conard und Skoble, München, februar 2009)
Da hans sidste, store kærlighed havde brændt ham af, holdt Satan stormøde med sine vigtigste Fristere.
- Hvad skal vi nu finde på for at fremskynde umenneskeliggørelsen af Guds Skabninger på Jorden? spurgte han sine forsamlede assistenter fra Mørkets Rige,
Den ene efter den anden, hæslige Afdelingsledere med ansvar for Misundelse, Stolt- og Højrøvethed, kom med forslag.
De skildrede deres ideer med glødende farver.
Kontorcheferne for Liderlighed og Dovenskab læste højt fra deres omfattende, selvforfattede handlingsplaner og de talløse Juristsataner berettede om smuthuller og skjulte bagdøre i Guds omfattende lovgivning.
Satan var slet ikke tilfreds. Endog hans brillante Krigsminister kom ikke med noget brugbart. Satan lyttede dog behersket til dennes redegørelse for den ukontrollerede spredning af atomvåben, virus og andet, men da Krigsministeren nåede til den brede del om "Guerillakrigens filosofi", begyndte Satan at klikke utålmodigt med sin kuglepen.
Til sidst kunne Han ikke længere styre sin vrede. Han fejede alle de fine papirer af bordet og brølede:
- Det er jo bare en sludder for en sladder! Skal jeg i al evighed høre på jeres inkompetente vrøvl, som bare dækker over jeres fantasiløshed og minimale begavelse!
Er der virkelig ikke en eneste, der har fundet på noget nyt! Skal vi bare fortsætte med det samme, som vi har gjort i tusinder af år - helt uden fremskridt!
Da rejste den senest tilkomne, nyudnævnte Frister sig og sagde:
-Hvis De tillader, Deres Majestæt, jeg har en plan.
Satan satte sig beroliget ned igen, hvorefter den unge, Nye opridsede sin plan for et helt nyt "kontor".
Det for "Immaterialisation". Han sagde rent ud, at når Fyrsternes planer gik galt, skyldtes det, at man havde overset den væsentligste faktor i menneskets eksistens, det hårdeste bolværk mod Ondskaben: Den materielle verden!
Man havde aldrig angrebet den fysisk eksisterende virkelighed.
For så længe mennesket kunne blive ved med at opfinde og forny sin verden, ville det vedblivende være af mindre betydning, om Gud eller Satan havde overtaget - eller om Helvede overhovedet eksisterede.
Satan havde brug for en plan, et kontor, som angreb menneskets jordiske ejendom.
Mener du virkeligt, at Mennesket vil falde i vores fælder, hvis vi stjæler deres elendige ejendele fra dem!
Satan så meget mistroisk ud.
- Nej, Herre. Slet ikke. Vi skal slet ikke tage eller ødelægge noget, vi skal overbevise menneskene om, at de fra nu af kun skal udvikle sig mentalt - at de skal have en åndelig tilgang til deres virkelighed!
For så mister de det hele på en gang - når de ikke længere kan sanse deres rigdom, fordi deres såkaldte "Ånd" laver noget andet.
Vi erstatter fremskridtet på Jorden med abstrakter, diagrammer og spirituelle eksperter.
Vi lærer menneskene, at de alene skal forstå virkeligheden som et symbol for noget helt andet - noget Åndeligt, som altså ikke eksisterer.
Mennesket skal lære, hvordan man benytter sin rigdom til at fremkalde "sjælelige resultater".
Ikke noget med at nyde sin velstand og glæde sig - Mennesket skal udelukkende overveje, hvilken virkning hans ejendom kan have på Jordens "Sjæl".
Vi sætter ham til at gruble over det dybere formål med hver eneste stump, han ejer - ikke tingenes natur og egenskaber, kun deres formål.
-Menneskene er nemlig i den grad overbevist om, at de er alt for materielt fikserede, så de bemærker slet ikke, at vi systematisk udsletter deres virkelighed og erstatter den med en åndelighed, som vil efterlade dem helt hjælpeløse over for vores andre fristelser.
Vi skal også have ansat nogle fjernsynsprædikanter, som kan understrege menneskenes materialisme over for dem gennem det mest ansete og tillidsvækkende medium i universet - menneskets kabel-TV.
Satan rejste sig grinende og råbte:
- Kom, lad os drikke på vores snarlige, endegyldige sejr over alle de gaver Gud har givet til sine "børn". Skål for udslettelsen af virkelighedens og Himmelens Herre - min bror og evige modstander. Den gode Gud.
ps.
Når man så har læst om Simpson-familiens forhold til virkeligheden, kunne man jo passende slå et sving forbi de danske politikeres analyse af indvandrerproblemerne i Danmark.
Det hedder sig, at de "utilpassede" børn og unge fra indvandrerfamilierne laver en masse dyre problemer for det danske samfund.
De danner bander.
De respekterer ikke politiet.
De bruger vold.
De laver hærværk.
...for de har ikke sproglige forudsætninger for at gå ind i det danske samfund som gode, produktive borgere...
Hells Angels har været i Danmark i mere end 40 år. Jeg hørte om dem første gang, da de bankede de "hippier", som demonstrerede mod filmen "De grønne baretter".
Over for de danske myndigheder bruger indvandrerne særdeles effektivt de samme virkemidler, som myndighedernes bruger over for borgerne. Selvfølgelig angiver indvandrerne ikke hinanden - for de har lært, af blandt andet politiets fremgangsmåde, at bare man ikke "kan huske noget", er sandsynligheden for at slippe godt fra lovovertrædelse næsten 100%
Det var ikke et dansk avisbud, der blev slået ihjel med et boldtræ, vel?
Kan man stadig væk huske de almindelige danskeres protester mod det udvidede EU-samarbejde - eller det der skete, da man ryddede ungdomshuset.
Det med at futte noget af i protest og smide ting efter politiet er så sandeligt noget, de har lært af deres jævnaldrende, etnisk danske venner og bekendte.
Måske skulle man, før man begynder at bruge tvangsanbringelser og umyndiggørelse mod alt og alle, for alvor overveje, om man opfatter den slags foranstaltninger som en reel sænkelse af en kriminelle lavalder - eller om det skal være en hjælp for de familier man smider alle disse dyre pædagogiske foranstaltninger efter...
...
-Og så mange tak for de mere end 5.000 besøg inden for det seneste døgn. Det varmer og styrker at så mange viser deres interesse.
...
...