Samstag, 7. November 2009

I forbindelse med den samlede klage fra blandt andre Red Barnet til FN over de danske myndigheders gentagne krænkelser af FN's Børnekonvention...

.
...som Danmark tiltrådte helt frivilligt, udtaler Inger Neufeld:
"Det er forstemmende, at FNs kritik ikke bliver taget mere alvorligt. Når det gælder anbringelser af børn, har undersøgelserne vist, at der er fejl i sagsbehandlingen i op mod to tredjedele af sagerne:" -
http://politiken.dk/indland/article705572.ece

Ovenfor kan du se et billede af Christina sammen med sin mor, da vi var til den første store fest på børnenes skole her i Wien. Og man får jo straks øje på den "lyshårede pige", Københavns Amts psykolog, autoriseret af Socialministeriet, Birgit Cederholm, beskriver i sit materiale fra observationsforløbet i august-september 1998:
http://adacta-adacta.blogspot.com/2009/02/den-amtslige-ekspert-birgit-cederholms.html

Festen fandt sted i november 1999, og blev holdt i anledning af FN's Børnekonvention.

Såvel elever som forældre havde modtaget FN's eget, meget omfattende materiale vedrørende de rettigheder, politikerne fra "den civiliserede verden" gennem sin konvention havde forsøgt at skaffe disse verdens de allersvageste, nemlig børnene.

Da vi kom hjem, talte vi længe og indgående om Børnekonventionen, fordi både Helena og Christina fuldstændigt afviste at tro på mig, når jeg sagde, at Danmark så sandeligt også havde ratificeret det Charter, de nu sad med på tysk.

I går, efter at have læst artiklen i Politiken, troede Christina så langt om længe på mig, men man forstår vel hendes mangeårige skepsis, når man medtager, at hun blev jaget ud af sit eget land, Danmark, som femårig, kun med de ting hun selv kunne bære i sin rygsæk.

På en bevidst forfalsket baggrund - og med fiksede beskrivelser af adfærdsforstyrrelser, som dels aldrig var iagttaget af andre end de "eksperter", Høje Tåstrup Kommune havde betalt, og som dels skulle have sin baggrund i nogle misforhold, som dokumenterbart ikke havde eksisteret, i den tid hun og hendes søster havde levet.

På baggrund af gamle, tildels forfalskede oplysninger fra Høje Tåstrup Kommunes gemmer, idet man ignorerede alle nyere dokumenter, som vi forsøgte at fremlægge.

Man nægtede rask væk vores børn retten til et hjem og til en tryg opvækst, fordi Høje Tåstrup Kommune, som det viste sig langt senere, da de groveste af kommunens forfalskninger små ti år senere var blevet berigtiget - alene fordi kommunen ville være sikker på ikke at få udgifter på disse "tilflytterbørn", som ikke kunne sendes videre til betaling hos andre "decentrale forvaltningsorganer".

...

Vedrørende "fejl i sagsbehandlingen", se eventuelt nærværende weblogs lige knap 700 afsnit.

Du kan eventuelt begynde med nedenstående link til et afsnit, som indeholder en sammenfattende klage til Datatilsynet fra februar 2007. Høje Tåstrup Kommune har siden da, i henhold til oplysninger fra juli 2008, "deværre bortkommet" alle de dokumenter, som ville have været belastende for kommunens embedsmænd, såfremt nogen ekstern klageinstans nogensinde skulle ønske at gennemgå sagen:

http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.html

...

Denne weblog er, ifølge optællingen hos "reverbnation", pr. dags. dato blevet besøgt godt 200.000 gange siden årsskiftet. Ialt har der i det seneste halvandet år været 462.277 "indklik".

Jeg kan slet ikke udtrykke vores dybe taknemmelighed over den store interesse for en sag, som Høje Tåstrup Kommunes politiske ledelse trak sig ud af ved borgmesterens brev af 19. december 2008:
http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/12/da-jeg-skrev-min-formodentlig-sidste.html

Det er for os stadigvæk et komplet mysterium, hvordan man fra politisk side, som det sker i ovennævnte skrivelse, kan henvise os til alene at kontakte kommunens ledende embedsmænd, som i de forløbne mere end 10 år ikke har gjort andet end at lyve, sylte og tvære samtlige omkostninger for Høje Tåstrup Kommunes overgreb af på os og vores børn.

Mange tak og mange, varme hilsner fra os i Wien og Bochum.

...