Du kan finde en sammenfattende oversigt med dokumentation for sagsforløbet via dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.htmlOverskriften er muligvis misvisende, men det vil nok aldrig blive opklaret.
Jeg har et problem og en deraf følgende anmodning til de mennesker i Danmark, som gennem tiden har taget kontakt til os af forskellige grunde:
lad i det mindste mine børn være i fred - de hopper nemlig på den der, med "venlighed, omsorg og bekymring for ve og vel".
Inden for det seneste år har jeg (vi) fået henvendelser fra tre personer i Danmark.
Den ene angav at være en politibetjent fra København, som havde alle mulige ondskabsfulde ting at fortælle om en kollega, som jeg sporadisk har omtalt i mine henvendelser til de danske myndigheder. "Jeg måtte da godt bruge hans oplysninger, hvis jeg troede, de kunne hjælpe mig i kampen..."
Tilfælde nummer to var en meget gammel ven, der fremsendte fotos med "gamle minder" - problemet var bare, at en del af dem slet ikke forestilllede os - eller andre, vi kendte.
Den tredie henvendelse kom fra en gammel bekendt, som jeg sidste gang havde talt med for 27 år siden.
Som sagt, kan jeg ikke helt udelukke, at henvendelserne var ægte, men af ovennævnte grunde tillader jeg mig at tvivle.
Lige siden det lokale socialhelvede i Høje Tåstrup Kommune brød ud over mit ulyksalige hoved, har jeg med jævne mellemrum fået henvendelser fra mennesker, jeg havde kendt, og som "bare ville hjælpe".
Alt, hvad jeg fik, var dog sprogligt helt ensartet, og skulle tydeligvis tjene ganske andre formål.
De (breve og e-mails - sågar et par telefonopringninger) har hver gang overrasket mig, fordi, som jeg tidligere har skrevet om, havde stort set alle mine venner og bekendte, så længe vi opholdt os i Danmark, travlt med at lade, som om de aldrig havde set mig før eller overhovedet anede, hvem jeg var.
Jeg er altså vant til den slags.
Anderledes med mine døtre, som blev meget kede af det, da de seneste, to "gamle venner af familien" pludseligt afbrød forbindelsen kort efter sidste juleaften.
Jeg går ud fra, at de ("ægte bekymrede venner af familien") havde mistet interessen, fordi ingen af mine døtre var leveringsdygtige i væmmelige historier om overgreb og misbrug fra min side.
Måske burde man gøre det til en del af socialrådgiveruddannelsen at lære de studerende på Den sociale Højskole, hvordan de skal forholde sig, når de kommer ind i en sag, der kun eksisterer i et par af deres (overgennemsnitligt korrupte) kollegers hoved, og derfor er helt uden forbindelse til virkeligheden.
Sådan en som vores.
Den situation er der tydeligvis ikke taget højde for nogetsteds i vores stort udbyggede, potentielt fremragende, sociale system.
Jeg takker og anmoder om, at man i fremtiden ikke påfører mine døtre flere ubehagelige oplevelser - under venskabs dække...
Tak...
(...)
ps. der kører jo en større diskussion om det uansvarlige i, at man i flere kommuner ansætter uuddannede og studerende i socialrådgiverstillinger med fuld kompetence. Det skulle angiveligt forøge risikoen for "fejl" - men som man kan se af vores sag, der blev gennemført at fuldt uddannede, tildels erfarne medarbejdere, er der ingen garanti for noget som helst, når kommunens pengekasse bliver det vigtigste for den ansvarlige socialforvaltning og dens dikkende halehæng af politikere...
(...)
