Jeg ville gerne igen have lov til at takke for den store interesse, man har vist denne weblog.
Især glæder det mig selvfølgelig, at Høje Tåstrup Kommunes oprindelige forsøg på at kvæle også de veldokumenterede og berettigede klager i denne sag, med dels uendelig langsommelighed, dels lange perioder med tavshed og ondskabsfuldt forvrøvlede svarskrivelser, er gået i vasken takket være de nu mere end 400.000 besøg på "blogger" i løbet af det sidste halvandet år - deraf de knap 5.000 inden for det seneste døgn.
Man kan selvsagt godt betegne kommunens sagsbehandling som "helhedsorienteret" - i hvert fald for så vidt man kan bruge et positivt ord om de lokale embedsmænds og politikeres koordinerede forfalskninger og løgnehistorier.
Jeg synes derimod ikke, det er specielt "professionelt", at man misbruger sin magt til at kvæle to børns liv - bare for at sikre den fortsatte karriere for et par usandsynligt korrupte socialrådgivere - og disses venner i det lokale byråd.
Men det hele afgøres vel dybest set af, hvor meget den lokale forvaltning er i stand til at kvæle sandheden om sig selv og sin sjuskede og ligeglade holdning til de borgere, som er henvist til at benytte sig af den kommunale "service" på en lang række områder, der er vitale for borgerens muligheder for at skabe sig en god tilværelse i Danmark.
mange varme hilsner og tak fra os i Wien og Bochum.
ps. tallene er kommet fra "Reverbnation", der p.t. er den eneste tæller, som overhovedet virker.
Til yderligere styrkelse af tilliden til socialforvaltningen i Høje Tåstrup Kommune kan du eventuelt klikke dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/09/psykolog-og-psykolog-imellem.html
Materialet fra såvel børnenes lærere som skolepsykologen var oprindeligt, efter aftale med Aase Metzsch, blevet afleveret af psykologen selv den 20. august 1998. Det var imidlertid "desværre bortkommet", hvorfor jeg afleverede et nyt sæt på mit møde med Margit Næsby 26. august 1998: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/08/mdet-den-26-august-1998-p-hje-tstrup.html
Margit Næsby kvitterede ikke for denne del af materialet, hvilket jeg ikke fandt påfaldende, fordi jeg jo stadigvæk troede på, at det hele var en "fejltagelse", som straks ville blive standset, når man fik oplysninger fra andre end Connie Lindström. Som forløbet lige siden da har vist, blev jeg meget klogere, meget hurtigt. Jeg kendte da godt til begrebet "kassetænkning", men at man ville ødelægge så meget for vores børn, bare for at spare på den lokale kommunekasses indhold, var dybt chokerende.
(...)
(...)
